Cykelblomsten

Cykelblomsten

Da vi i 2014 havde brug for en grafiker til vores ide om en cykelblomst, der beskrev 6 naturskønne ruter rundt om Guldborgsund, kontaktede vi Jess Berner Nielsen, Grafosign på anbefaling fra Susan Odborg, som var yderst tilfreds med hans arbejde med brochuren om ”Den Lille Turisme”.

Jess har været en stor hjælp med de praktiske løsninger. Han har været en god ”gartner” til at få vores cykelblomst til at springe ud på den rigtige måde, og som på det seneste også har fået en stilk til Gedser. Udformningen af annoncer og brev til annoncører har Jess også hjulpet os med.

Resultatet er et meget flot design, som både kan ses på nettet www.cykelblomsten.dk, i en flyer og i 4 hæfter på dansk, engelsk og tysk, som for mange ”roser” med på vejen.
Vi har været utroligt glade for samarbejdet med Jess, som har en meget behagelig, hurtig og kreativ måde at samarbejde på. Vi kan kun give ham vore allerbedste anbefalinger. Vi føler at vores samarbejde har været seriøst og med god humor.

Birgitt Bjerre og Ole Fortnix,
Cykelblomsten Guldborgsund


Kunde Cykelblomsten Guldborgsund
Opgaver Diverse tryksager, bl.a. flyers og brochurer. Rentegning af logo